Til foråret introducerer Louis Poulsen spændende nye varianter af den klassiske AJ-lampe i sort og varm grå med polerede messingdetaljer. Messingen giver Arne Jacobsens ikoniske design en varm glød og udover at forbedre belysningen og stemningen i et rum, så løfter lampen også hele udtrykket.
AJ-lampen har eksisteret i 68 år og står skarpere end nogensinde med sit gode lys og sofistikerede linjer. Den harmonerer smukt med SAS Royal Hotels konturer, som den danske stjernearkitekt Arne Jacobsen (1902-1971) designede lampeserien til i slutningen af 1950erne. I den nye serie understreger messingens varme glød AJ-lampens tidløse tiltrækningskraft, der giver enhver indretning en cool kant fra dansk designs guldalder.
Berømt af en grund
De fleste tænker på AJ-lampen som det første, når Arne Jacobsens navn bliver nævnt. Det ikoniske design udstråler en tidløs elegance og stemning ved at skabe en rar ø af lys i et rum. Lampen blænder ikke, men giver et fremragende nedadrettet lys, der gør den ideel at arbejde ved. Den kan justeres 90 grader op og ned for at optimere lysdistributionen yderligere.
Forfinet med messingdetaljer
Arne Jacobsens klassiske, stringente design kommer nu med elegante messingdetaljer, der patinerer naturligt over tid og dermed løfter det eksklusive udtryk med en karakteristisk sort eller varm grå finish på ydersiden af skærmen og foden.
“Proportioner er den primære faktor.”
Arne Jacobsen
Fakta
Varianter: AJ Mini Bordlampe, AJ Væglampe og AJ Gulvlampe.
Nye farver: Sort eller varm grå med hvid inderside og ubehandlede messingdetaljer.
En prominent modernistisk arkitekt
Arne Jacobsen er berømt for sine innovative bygningsdesign i Danmark, Tyskland og Storbritannien. Han er især anerkendt for sine særlige totalindretninger, som SAS Royal Hotel i København, hvor han omhyggeligt designede alt i detaljer, fra bygningen selv, til lamper, møbler, bestik, tekstiler, tapetmønstre og meget mere.
AJ-serien omfattede oprindeligt en gulvlampe, en bordlampe, en mindre bordlampe, en væglampe og en fastmonteret bordlampe, som alle kunne findes rundt om på SAS Royal Hotel i rustfrit stål efter hotellets indvielse i 1960.
Kommer snart
AJ Mini Bordlampe, AJ Væglampe og AJ Gulvlampe vil være tilgængelige i sort og varm grå med messingdetaljer i udvalgte butikker og på louispoulsen.com fra maj 2025.
Louis Poulsen
Louis Poulsen blev grundlagt i 1874 og skaber fortsat ekstraordinære og ikoniske lamper, der hylder den danske designtradition, hvor form følger funktion.
I samarbejde med anerkendte designere som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Vilhelm Lauritzen, Verner Panton, Anne Boysen, Oki Sato og Olafur Eliasson fortsætter Louis Poulsen de stolte traditioner inden for luksusbelysning med udsøgt håndværk, materialer af højeste kvalitet og innovativt design.
Louis Poulsen er et førende navn inden for både arkitektonisk og dekorativ belysning med showrooms i København, New York, Miami, Tokyo, Singapore og Oslo, og med mere end 500 multibrandforhandlere verden over.